GRUPPETERAPI  – Er du ung og føler dig lidt ensom og ‘akavet’?

Gruppeterapi for unge henvender sig til dig, der føler dig lidt ensom. Måske synes du, at det er svært og akavet at være ude i sociale sammenhænge på uddannelse, på job, i indkøbscentret eller blandt venner. Gruppeterapi er også for dig, som har svært ved at finde ud af, hvordan du skal finde indhold i dit liv.

Hvem henvender gruppeterapien for unge sig til?

I terapigrupperne for unge arbejder vi med de udfordringer, som ensomme unge mennesker ofte oplever. Måske genkender du følelser som, at du er nedtrykt og trist, har angst eller eksamensangst, føler dig stresset, vred, eller har lavt selvværd. Måske er du eller din familie belastet af alvorlig sygdom og sorg?

Hvad får jeg ud af gruppeterapien?

Gruppeterapien giver dig redskaber til at bryde ud af ensomhed og få øje på de styrker, som du faktisk har! JA! Du får øje på, hvor du kan få nye venner, og hvad du selv kan gøre for det. I forløbet lærer du at udtrykke tanker og følelser, så det bliver lettere for dig at være tæt på andre. Samtidig får du løbende sparring og inspiration fra mig og de øvrige deltagere i gruppen.

Hvorfor skal vi sidde sammen i en gruppe?

At deltage i gruppeterapi fremmer dine sociale færdigheder. Det giver dig metoder, som du kan trække på i vanskelige situationer, når du føler dig presset og virkelig har brug for det.

I gruppeterapien møder du andre unge, som har problemer, der minder om dine. I giver feedback og hjælper på den måde også hinanden. Derfor giver det ofte gode resultater at deltage i gruppeterapi.

Det praktiske om forløb med gruppeterapi til unge:

Hvad betyder tavshedspligt: Der er tavshedspligt i gruppen. Vi fortæller ikke nogen uden for gruppen, hvad andre har sagt i terapien. Vi fortæller heller ikke andre, hvem der er med i gruppen. På den første dag i gruppen snakker vi om spillereglerne for gruppen.

Hvor mange er der i gruppen: Hvert forløb er for en fast gruppe på fem-ni deltagere på ca. 18-29 år, og der kommer ikke nye deltagere ind undervejs. Det betyder, at du kommer til at kende dem, du er i gruppe med.

Hvor tit mødes vi og hvor længe varer det? Gruppen mødes i alt seks gange, og det varer to timer hver gang. Hvis du efter de seks gange gerne vil fortsætte, kan du vælge at forsætte i en ny gruppe.

Hvad koster det? 2.000 kr. for et forløb på i alt seks gange.

Vil du vide mere om tilmelding, regler for afbud mm.?