ANGST – Samtaleterapi til børn og unge
Børn og unge oplever i ’20erne massive problemer med ensomhed, angst, stress, følelser af ensomhed og at føle sig forkerte, mens alle de andre er ’rigtige og perfekte’.
I min praksis tilbyder jeg særlige forløb til børn med angst og gruppeforløb for unge, der føler sig lidt ensomme og akavede ude blandt andre.
Link til information om mit særlige tilbud til unge
Mit barn viser tegn på angst
Som forældre er det vigtigt at reagere, hvis dit barn viser tegn på mistrivsel og angst, så dit barn kan få hjælp og genvinde lysten til at komme ud blandt andre igen.
Tegn på angst kan være, at barnet
- ikke trives, og humør og energi er påvirket
- isolerer sig på værelset
- ikke kan overskue at komme i skole
- forskanser sig med smartphone eller computer
- undgår alt nyt og anderledes.
Hvordan behandler vi angst i terapien?
I terapien arbejder barnet og jeg først og fremmest med at gøre angsten håndgribelig, så det er nemmere for barnet at forholde sig til den. Når angsten bliver håndgribelig for dit barn, bliver hun eller han mere modig til med små skridt at gå imod eller ’trodse’ angsten. Efterhånden kommer barnet til at trives bedre, og I vil opleve, at barnet i mindre grad lader sig styre af angsten.
Hvordan foregår samtalerne?
I forløb med jeres barn med angst, har jeg både samtaler alene med barnet, alene med jer forældre, og samtaler med både barn og forældre. I samtalerne med jer som forældre, rådgiver jeg om, hvordan I kan håndtere barnets angstanfald i hverdagen, og hvordan I kan tale om det derhjemme.
“JEG ER BARE BANGE”
Når vi oplever angst, er vores tanker ofte fokuserede på det, vi frygter eller bekymrer os om. De samme tanker går igen og er svære at slippe. Mange har det, vi kalder katastrofetanker. Har man katastrofetanker, forestiller man sig alt det skrækkelige, der kan ske. Især yngre børn har svært ved at sætte ord på og siger ofte: ”Jeg er bare bange.”
“JEG HAR DET DÅRLIGT”
Angst føles forskelligt fra person til person. Nogle af de mest almindelige fysiske symptomer er kraftig hjertebanken, påvirket vejrtrækning, mavepine, hovedpine, rysten på hænder og ben og spændte muskler. Især yngre børn kan have svært ved at sætte ord på angst. Det er meget almindeligt, at de blot siger: ”Jeg har det dårligt.”
“Vores pige på 11 år havde fået så svær angst, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte bare kæmpe afmagt. Hverken skole eller kommune hjalp hende. Hun var ikke i skole i tre måneder, og hun havde en periode på tre uger, hvor hun ikke turde gå udenfor vores hus. Heldigvis hjalp Peter og begyndte at arbejde med at minimere hendes angst og vende udviklingen. Nu er vores pige i skole igen.”