FORÆLDRE- OG FAMILIESAMTALER

Ingen snakker med barnet når krisen kradser i familien.

Alt for tit oplever jeg at ingen snakker med barnet, når en familie er i en krise. Det kan være kriser af alle slags; fx kan det være voldsomme kriser hvor mor eller far er ramt af en depression, er selvmordstruet og indlagt på et psykiatrisk hospital eller mindre kriser hvor mor har fået konstateret sclerose og er bange for hvordan hendes fremtid bliver påvirket af sygdommen eller hvor børnene er implicerede i forældrenes skilsmisse. Alle 3 er eksempler fra min praksis. I alle eksempler og i rigtigt mange andre er der ingen der drøfter situationen med barnet. Typisk siger forældrene, børnene er for små til at forstå eller at de ikke ønsker, børnene skal vide for meget og bekymre sig.

Virkeligheden er, børnene altid bekymrer sig når forældrene ikke er glade og når stemningen i hjemmet er dårlig, presset eller markant anderledes – selvom vi voksne tror vi kan holde vores kriser skjult for børnene, er det sjældent sådan det fungerer.

Når man i sådanne situationer ikke snakker med børnene om det de fornemmer, oplever og føler, vil børn typisk give sig selv skylden. De vil tænke at de er “dårlige” børn der gør alt forkert og de vil begynde at tvivle på deres egne fornemmelser og oplevelser af virkeligheden. Dette har negativ kortsigtet og langsigtet betydning for børns udvikling, selvværd og trivsel – men sådan behøver det ikke at være.

Hos mig kan familier og forældre komme og få hjælp til at snakke om det svære der sker hjemme i familien. Børn har bruge for tydelige voksne der kan og tør snakke med dem.

Opbygning af forældre- og familiesamtale

Jeg mødes først med forældrene uden børn. Oftest hos mig i min praksis. Her drøfter vi hvad forældrene gerne vil fortælle barnet/børnene og hvordan.

Jeg hører om, hvordan situationen er landet i forældrene, hvordan de oplever stemningen hjemme og hvordan de oplever barnets/børnenes trivsel. Hvad ved barnet/børnene allerede og hvad ved barnet/børnene ikke? – typisk ved barnet/børnene meget mere end forældrene tror.

Til slut aftaler vi, hvornår vi skal have endnu en samtale hvor barnet/børnene også deltager.

Når barnet/børnene er med til samtale

Det er vigtigt at samtalen bliver i så rolige og trygge omgivelser som muligt. Jeg indleder med at fortælle barnet/børnene lidt om hvorfor vi er her idag og hvad deres rolle i samtalen er. Hvilket er at lytte og sige noget hvis de har lyst. Herefter siger jeg at forældrene har noget de gerne vil fortælle, hvorefter forældrene siger det der skal siges.

Typisk oplever alle familiemedlemmer at de føler sig lettere og at stemningen bliver markant bedre når der bliver snakket om det der er svært. Ofte er det også en meget følelsesladet snak, måske med mange tårer.

Herefter er det meget nemmere for familien at snakke videre hjemme på egen hånd og de har kun behov for enkelte ekstra familiesamtaler.

​Læs mere om at snakke med børn i Karen Glistrups bog “Hvad børn ikke ved … har de ondt af..” eller på…: https://www.snakomdet.dk/

Når barnet/børnene er med til samtale

Hvis en familiesamtale med børnene vurderes hensigtsmæssig, præsenterer jeg først de voksne for, hvordan jeg griber familiesamtalen an på baggrund af det, jeg allerede har talt med de voksne om.

​Herefter mødes voksne og barn/børn i min klinik. Jeg hjælper med at skabe en afslappet atmosfære, hvor det er de voksne, der går forrest og fortæller det, børnene har brug for at høre. Nogle gange er det mig, der snakker mest. Andre gange ønsker forældrene selv at fortælle. Børnene skal ikke svare på en masse spørgsmål. Det er min erfaring, at der sker en forløsning og lettelse hos alle i familien, når der snakkes om det svære.

​Læs mere om at snakke med børn her: https://www.snakomdet.dk/

online booking